VIRKSOMHEDSPRAKTIK - GEVINST FOR BEGGE PARTER

Med virksomhedspraktik får du mulighed for at vurdere kompetencerne hos potentielle medarbejdere på forhånd og se om vedkommende passer ind i kulturen.

Det betyder, at du kan foretage en ansættelse på sikker grund. Praktikperioden er gratis for virksomheden.

FORDELE FOR DIN VIRKSOMHED:

  • Vi formidler kontakt mellem dig og en praktikant.
  • Du får den ledige i praktik og skal hverken betale løn eller forsikring.
  • Du får mulighed for at vurdere, hvad praktikanten kan tilbyde i et fast job - eller måske i et job med et løntilskud.
  • Er der behov for kurser inden ansættelse, tilrettelægger vi den nødvendige opkvalificering i samarbejde med dig.

FAKTA OM VIRKSOMHEDSPRAKTIK:

  • Ordningen har til formål at opkvalificere ledige, afklare brancheskifte eller fungere som et springbræt til at få fast job.
  • Omfatter personer, der har været væk fra arbejdsmarkedet i nogen tid, f.eks. på grund af sygdom.
  • Varighed på virksomhedspraktik aftales individuelt.
  • Slutter praktikken uden fast ansættelse, har din virksomhed ingen forpligtelser efter periodens ophør.
  • Virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.
  • Kender du selv en mulig praktikant, skal praktikforløbet godkendes.

SÅDAN GØR DU:

  • Overvej jobindholdet: Hvad skal kandidaten kunne - fagligt og personligt?
  • Udfyld ansøgningsskemaet, som du finder under "Det praktiske" eller kontakt Jobcenter Erhverv på 89 70 57 57.

________________________________________________________

DU ER ALTID VELKOMMEN til at kontakte Jobcenter Erhverv på 89 70 57 57 og høre mere om virksomhedspraktik.