Din indsatsplan

Ved første møde udarbejder du og din sagsbehandler en indsatsplan med udgangspunkt i rehabiliteringsteamets indstilling. Din sagsbehandler hjælper dig med at gennemføre indsatsplanen og gennem hele ressourceforløbet.

Indsatsplanen indeholder en beskrivelse af:

  • Dit mål for at vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • Delmål for, hvordan du opnår dit mål for at vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • De konkrete aktiviteter, der skal indgå i dit ressourceforløb
  • Hvor ofte, der skal følges op på aktiviteterne, herunder dit behov for mentorstøtte

Aktiviteterne i planen fastsættes for mindst 6 måneder ad gangen.

Det er din sagsbehandler, der hjælper dig med at søge om de tilbud, som rehabiliteringsteamet indstiller dig til. Din sagsbehandler sikrer samtidig, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og støtter dig i at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.