Ledig hvad nu?

Er du blevet ledig og er ikke medlem af en a-kasse kan du søge kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Hvad du skal gøre, når du er blevet ledig og ønsker at søge kontanthjælp?

Du skal gøre følgende:

  1. Den første dag, du er ledig: Du skal oprette dig som bruger på jobnet.dk med NEM ID og melde dig ledig. Du skal også angive mindst ét jobønske.

    Meld dig ledig på jobnet.dk (nyt vindue)

  2. Når du har meldt dig ledig: Ansøg om kontanthjælp online via borger.dk og mød op personligt i jobcenteret efter, du har sendt ansøgningen.

        Ansøg om kontanthjælp (nyt vindue)

       Der gælder forskellige regler afhængig af om du er under eller 
       over 30 år og om du har en uddannelse. 

       Se her hvilke regler der gælder for dig.     

 3.   Hver uge: Du skal tjekke dine jobforslag på jobnet.dk mindst 
       hver syvende dag.

 4.   Senest 3 uger efter 1. ledighedsdag: Du skal oprette dit CV 
       og gøre det tilgængeligt, så virksomhederne kan finde dig.

 5.   Du skal have løbende kontakt med jobcenteret 

Du skal stå til rådighed

Når du modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og du skal være registreret som ledig i Jobcenter Silkeborg. Du skal møde til de samtaler, du bliver indkaldt til hos din jobkonsulent, og du skal deltage i arbejdsmarkedsrettede tilbud.

Du har en jobkonsulent i Jobcenter Silkeborg, som vil holde jævnlige samtaler med dig, og I vil der lægge planer for hvordan det videre forløb skal være, mens du modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp.

Kontakt Jobcenteret for mere hjælp og vejledning.