Vil du søge fleksjob?

Bevilling af fleksjob sker efter følgende principper..

  • Din arbejdsevne må maksimalt være 50 % i ethvert job, og den skal være varigt nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager.
  • Alle andre muligheder for fastholdelse i almindelig beskæftigelse i form af revalidering, aktivering, personlig assistance, hjælpemidler, omplacering på arbejdspladsen eller på en ny arbejdsplads m.m. skal være afprøvet, inden fleksjob kan bevilges.
  • Du må ikke kunne opnå eller fastholde et job på almindelige vilkår.
  • Du skal være under folkepensionsalderen.

 

Skånehensyn

Sammen med din arbejdsplads aftaler du de nødvendige skånehensyn, som du har behov for. Typiske skånehensyn kan være:

  • Nedsat arbejdstid.
  • Fritagelse for bestemte belastende eller stressende arbejdsopgaver.
  • Mulighed for at arbejde i dit eget tempo.

 

Er du allerede berettiget til fleksjob?

Som ledig modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse, skal du løbende have kontakt til Jobcentret.
Kontakten til Jobcentret gennemføres som en jobsamtale minimum hver tredje måned med henblik på, at du hurtigst muligt kommer i fleksjob.
Det vil være en fordel, hvis du inden samtalen har gjort dig tanker om hvordan, og gerne hvor, du kan se muligheder på arbejdsmarkedet for dig.

Se mere om dine muligheder som berettiget til fleksjob.